Seminar arrangeret af Center for Internetforskning
1. oktober 2003, 9.00-15.00
Åbogade 34, bygn. 5344 (Benjaminbygningen), lok. 122
Forudgående tilmelding ikke nødvendig

 

Internetforskning er mange steder ved at udskille sig som en selvstændig akademisk disciplin og har nået et stadie, hvor højtflyvende teorier og gisninger om internettets samfundsmæssige konsekvenser begynder at blive afløst af mere håndfaste konklusioner. Selv om internetforskere trækker på vidt forskellige teoretiske og metodiske traditioner, begynder man samtidigt at kunne skimte tilgange, der forekommer særligt frugtbare i studier af internettet og dets effekter.

Center for Internetforskning i Århus markerer sit treårs jubilæum med denne seminardag, hvor vi med udgangspunkt i internettet, forskningen og samfundet vil præsentere et bredt udsnit af centrets medlemmers arbejde. Det er formålet at komme vidt omkring og vise, hvorledes nettet langt fra er en entydig størrelse, og hvordan det kan beskrives og analyseres på mange tænkelige måder.

Dagens bidrag er opdelt i tre tematiske blokke med to-tre præsentationer og efterfølgende diskussion.

Program

9.00 Velkomst

9.15 INTERNET – 3 oplæg af 20 minutter og 30 minutters diskussion

10.45 pause

11.00 FORSKNING – 2 oplæg af 20 minutter og 30 minutters diskussion

12.15 Frokost

13.30 SAMFUNDET – 3 oplæg af 20 minutter og 30 minutters diskussion

15.00 Afslutning

Frokosten indtages på café i Storcenter Nord, for deltagernes egen regning

 

 

 

I dette modul præsenteres forskellige tilgange og metoder til studier af social interaktion på nettet. Fokus vil være på beskrivelse af virtuelle fællesskaber, ikke mindst vil de såkaldte ”nyhedsgrupper” være i centrum.

Jakob Linaa Jensen:

• ”Studier af virtuelle fællesskaber”
  Virtuelle fællesskaber har været et hot emne i internetforskningen siden Howard Rheingold ”opfandt” begrebet midt i 90erne. Sådanne fællesskaber kan antage mange former og funktioner. I mit oplæg argumenterer jeg for en metodisk ramme til studier af virtuelle fællesskaber og hævder, at disse rummer tre aspekter, der alle må studeres grundigt: kommunikationen, deltagerne og relationerne.
  Jeg gennemgår endvidere relevante metoder, hvormed de tre aspekter kan studeres: indholdsanalyse, online surveys og inddragelsen af forskellige tilgængelige redskaber online. Jeg understreger, at studiet af kommunikation er nøglen til at forstå (virtuelle) fællesskaber. Til sidst giver jeg et eksempel på en anvendelse af min ramme og mine metoder taget fra min egen forskning.
  
  

Jesper Tække:

• “Sociale systemer og medieteori”
  Oplægget diskuterer på pragmatik vis mediebegrebet ud fra den canadiske medietradition og systemteorien (efter Luhmann) og formulerer et selvstændigt tentativt mediebegreb med tilhørende logik og teori i forhold til analyser af samspillet mellem kommunikationsteknologi og det sociale.
  Oplægget er bygget op i tre dele: i første del udlægges den tentative teoretiske udformning af et generelt og abstrakt mediebegreb, der kan indfange perceptionsmedier (se, hører, føle og lugte), reproduktionsmedier (kommunikation, bevidsthed og liv) og teknologiske kommunikationsmedier (fra dobbeltartikuleret sprog til digitale medier). Dernæst beskrives det sociale makroplan ved at analysere socioevolution som en proces, hvor nye medier øger den sociale kapacitet til at håndtere kompleksitet i tid og rum. Slutteligt tages det sociale mikroplansperspektiv ved at bruge den skitserede medieteori i forhold til en analyse af nyhedsgrupper. Nyhedsgrupper beskrives som selvorganiserende interaktionssystemer, der frakoblet anden samfundsmæssig kommunikation (må gå gennem en newsserver) har skabt sin egen historie, der virker som struktur for den videre kommunikation, der løbende modificerer samme struktur. Alt i alt gives et bud på et abstrakt og generelt mediebegreb, samt teori, der kan anvendes til at analysere det sociale i relation til kommunikationsmedier.
  
  
  

 

I denne del diskuteres internettet i en bredere samfundsmæssig kontekst, ikke mindst i relation til det meget omtalte begreb om videnssamfundet: fra spørgsmål om læring, information og censur til diskussionen af offentlige strategier for udbredelse af IT og de dertil knyttede spørgsmål.

Bo Fibiger:

• ”Streaming video i webbaserede læringsomgivelser”
  Oplægget vil være en gennemgang af brugen af streaming video i webbaserede læringsomgivelser. Oplægget omfatter dels en analyse af, hvilke genrer der ser ud til at udkrystallisere sig, dels en gennemgang af dramaturgi, cinematografi og mise en scène i forbindelse med integration af streaming video med andre grafikbaserede indholdskomponenter. Endelig vil de forskellige genrer og udtryksformer blive diskuteret som læringsobjekter i en didaktik for et samlet læringsforløb.
  

Rikke Frank Jørgensen:

• ”Internet, offentlige rum og ytringsfrihed”
  Med udgangspunkt i Jürgen Habermas’ teori om offentlighed, system og livsverden diskuteres Internet som henholdsvis offentlig og privat sfære. Oplægget vil tage udgangspunkt i to konkrete cases. Den første er den aktuelle praksis med filtre eller søgeforbud på danske folkebiblioteker, der potentielt underminerer informationsfriheden indeholdt i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Den anden er affødt af implementeringen af EU's E-handelsdirektiv der aktuelt skaber uklarhed om, hvilken rolle Internetudbyderne skal spille i forhold til at (selv-) regulere potentielt ulovligt eller anstødeligt indhold på Internet.
  

Niels Ole Finnemann:

• ”Velfærdsstaten og den nye mediematrice — fra det fjerde til det femte informationssamfund”
  I bogen The Information Society and the Welfare State hævder Manuel Castells og Pekki Himanen, at den nordiske version af informationssamfundet bl.a. er karakteriseret ved en aktiv statstlig udviklingspolitik, der har bragt de nordiske lande højt op på de forskellige IT-udviklingsranglister uden at øge de sociale uligheder og den sociale udstødelse i det omfang, der kendes fra andre avancerede informationssamfund. De understreger samtidig, at det er en konfliktfyldt proces, der både angår samfundsøkonomi og værdikonflikter. Foredraget vil diskutere teorien om den særlige skandinaviske model med særlig vægt på de problemer og udfordringer, der rejser sig for humanistisk IT- og medieforskning, herunder specielt internetforskningen.